Historien om Cirkuskroen - side 5

Cirkuskroens koncept er, at ”alle skal have det rart og hygge sig”, når de besøger værtshuset. Værtshusets motto: ”Stedet hvor livet leves” står tydelig med skrift på de ansattes skjorter.

Lars´ idé er, at med alle de moderne og udenlandske caféer og barer i Århus, vil han gå mod strømmen og bibeholde det traditionelle danske værtshus, hvor folk af alle typer føler sig hjemme og godt tilpas. Det er derfor nødvendigt, at miljøet og stemningen er unik. Dette gør han bl.a. ved at holde fast i den gamle Miehe´ske ånd, og han bidrager selv med sin del af showet. Den antikke indretning, de utallige klovne og malerier er derfor ikke noget helt tilfældigt.

Målet for Cirkuskroen er overordnet, at alle skal tiltrækkes af værtshuset pga. oplevelserne og den gode service, og have et ønske om at komme igen.
Forrige